Terapi mod angst

Terapi er en effektiv behandlingsmetode for angst. Her kan vi sammen identificere årsagerne til angst og udvikle sundere måder at håndtere den på. Terapi mod angst giver et trygt og empatisk rum for at udforske og forstå angstens rødder og arbejde med at reducere dens indflydelse, i dit tempo.

Min tilgang til angstbehandling

Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en terapeutisk tilgang, der er blevet brugt med succes i behandlingen af angst. I EFTen fokuseres på, at udforske og forstå de underliggende følelsesmæssige årsager til angst og hjælpe dig med at udvikle sundere følelsesmæssige reaktioner. Dette kan omfatte at identificere og udfordre negative overbevisninger, og lære nye mestrings -strategier.

Strategier til at håndtere angst

Der er mange strategier for at håndtere angst, herunder fysisk træning, kost, søvn og stressreduktion. At lære afslapningsteknikker, som dyb vejrtrækning og meditation, kan også hjælpe med at håndtere angst.

Book en tid nu

Hvad er angst?

Angst er én af de syv grundfølelser og en naturlig menneskelig følelse ligesom andre følelser som sorg, glæde, vrede, skam, afsky og kærlighed. For nogen kan angst dog udvikle sig til en sygdom, der påvirker dagligdagen og livskvaliteten negativt.

Angst er en del af det at være menneske og knytter sig til livets grundvilkår: at vi alle skal dø, at vi i afgørende stunder er alene, og at vi søger mening i livet, i en verden hvor mening med livet ikke er givet til os på forhånd.

I dagligdagen kender vi alle til følelsen angst som er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker oplever angst i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion ikke stemmer overens med den reelle fare.

Men når angst bliver overdrevet, vedvarende og forstyrrer dagligdagen, kan det udvikle sig til en angstlidelse. Der findes forskellige typer af angstlidelser, herunder:

  • Generaliseret angstlidelse
  • Social angstlidelse
  • Paniklidelse
  • Specifikke fobier.

Symptomer på angst

Angst kan manifestere sig på forskellige måder, herunder:

  • Fysisk
    Hjertebanken, sveden, rysten, muskelspænding, fordøjelsesproblemer.

  • Kognitiv
    Overbekymring, frygt, konstante negative tanker.

  • Emotionel
    Uro, irritabilitet, frygt, nervøsitet.

  • Adfærdsmæssig
    Undgåelse, rutiner og ritualer for at reducere angst, overreagerer på trusler.

Hvorfor får man angst?

Årsager til angst kan variere. Det kan være genetiske faktorer, tidlige livserfaringer, biologiske faktorer og miljømæssige stressorer som alle kan spille en rolle i udviklingen af angst. Nogle gange udløses angst af specifikke traumatiske begivenheder, mens det i andre tilfælde kan udvikle sig gradvist over tid.

Der findes flere mulige forklaringer på udvikling af angstsygdom. En af de mest udbredte er, at angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Det kan være man fx har været udsat for omsorgssvigt, overgreb, mobning, stress, dødsfald i familien, eller stort svigt, som udløser angstsygdommen. Angst kan altså opstå som en reaktion på stress eller trusler.

Angst kan påvirke kroppen og manifestere sig som fysiske eller somatiske lidelser. Dette sker, fordi kroppens stressrespons reagerer på angst på en måde, der kan have fysiske konsekvenser.

Fysiske konsekvenser ved angst kan være

Intens angst kan føre til hjertebanken og nogle mennesker oplever endda brystsmerter som følge af angst. Dette er en del af kroppens kamp-eller-flugt-respons, der øger hjertefrekvensen og kan føre til ubehag i brystet.

Angst kan føre til hyperventilation, hvor vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk. Dette kan resultere i symptomer som åndenød, svimmelhed og prikken i hænder og fødder.

Angst kan forårsage muskelspændinger, hvilket kan føre til muskelsmerter, især i nakke, skuldre og ryg. Nogle mennesker oplever også ledsmerter som følge af stress og muskelspændinger.

Angst kan påvirke fordøjelsessystemet og føre til symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning, diarré eller forstoppelse. Stresshormoner kan påvirke tarmens funktion.

Nogle mennesker oplever hudreaktioner som følge af angst, såsom kløe, udslæt eller eksem. Dette skyldes de immunsystemreaktioner, der udløses af stress.