Terapi i København

Terapi kan kaste lys over din måde at være i verden på.

I perioder af vores liv kan vi komme i kontakt med svære følelser, tanker, psykiske og fysiske uklare fornemmelser, der spænder ben for livskvaliteten. Måske du har en vanskelig periode eller udfordring i dit liv, der er blevet for stor, eller en akut livskrise som du har svært ved at se dig ud af, uden at få noget professionel hjælp.

Måske føler du, at de svære ting fylder mere end de gode, at du har tabt livsglæden eller måske føler du dig trist uden synlig grund. Mærker du vrede, angst, stress eller depression kan terapi være en god mulighed for at blive klogere på dig selv og dine egne livsmønstre.

Når livet volder smerter, kan instinktet være at søge væk fra de smertefulde tilstande, men først når vi ”ankommer”, kan vi forlade det sted som volder os problemer i livet.

I terapien vil du gradvist blive opmærksom på dine reaktionsmønstre, dine handlinger og dine behov. Således kan du begynde at tage ansvar for din måde at være i verden på. Gennem opmærksomhed bliver du bevidst om hvad du gør, hvordan og hvorfor du gør det, og med bevidstheden kommer muligheden for at gøre ting anderledes.

Afspil video