Gruppeterapi i København

Jeg tilbyder gruppeterapi til dig, som ønsker at få en større forståelse for dig selv, dine handlemønstre og stå stærkere i de udfordringer du møder i hverdagen. Til gruppeterapi vil du møde andre unge, som kæmper med nogle af de samme problematikker som dig selv. Det kunne for eksempel være at sige fra, at tale åbent, at sige ting, du ellers er flov over, eller at gå ind i konflikter. Det kan også være, at det at sætte ord på følelser er svært og du ikke har så meget erfaring med det. Måske er du vant til, at problemer er noget man selv skal kunne takle eller måske de helt skal gemmes væk? Det kan være rigtig slidsomt i længden.

Når du deler dine tanker, følelser og oplevelser med andre, som kan genkende det fra sig selv, er det i sig selv en stor hjælp til at få det bedre. Det er lige præcis det, gruppeterapi kan. Vi spejler os alle sammen konstant i vores omgivelser. Når du derfor møder andre der på nogle områder ligner dig, så vil de have indflydelse på den måde du ser og forstår dig selv på. Når man får åbnet op for det svære eller lytter til andres erfaringer og problematikker, kan det opleves meget forløsende hos én selv. Når du har øvet dig i gruppen, bliver det ofte nemmere i hverdags situationer.

Et gruppeterapi forløb får deltagerne til at føle sig mindre ensomme og alene med deres problemer. Det at du kan spejle dig og nikke genkendende til nogle af de problemstillinger og historier som bliver delt i gruppen og som I selv bidrager med, er en af de store årsager til, at gruppeterapi forløb er så effektive.

Hvordan foregår gruppeterapi?

Gruppen mødes hver anden uge og består af max otte andre unge ml. 18-25 år – et møde varer 2½ til 3 timer.

Til gruppeterapi begynder vi altid med en ”komtilstede-øvelse” – Øvelsen skal hjælpe dig med at ”lande” i gruppen og forberede dig på fællesskabet og timerne sammen med de andre i gruppen. I øvelsen har vi fokus på åndedrættet og det at være til stede lige nu. Undervejs i øvelsen har du mulighed for at undersøge, hvad der fylder eller hvad dagens ”tema” er for dig. Vi begynder altid med en runde hvor hver enkelt fortæller lidt om hvordan han eller hun har det, og hvad der er sket af vigtige ting siden sidst. Det er helt frivilligt hvor meget man ønsker at dele til gruppeterapi.

Efter ‘runden’ kan vi gå i dybden med et tema eller en af de situationer, der er kommet op i runden. Det kan være noget som er særligt svært eller aktuelt. Måske har én det bare særligt svært for tiden. Det kan også være, at der viser sig et fælles tema eller problemfelt, som gruppen arbejder mere tematisk med. Ofte vil mange temaer handle om grænsesætning, egne behov som kan være svære at mærke eller give plads til, ensomhed, kæreste/parforhold, relationelle vanskeligheder, nærhed, tillid, lavt selvværd, angst, vrede, sorg eller skole/arbejdsproblemer.

Du er ikke alene

Ofte er de mest forandrende fortællinger dem, som gruppemedlemmerne deler med hinanden. Du vil i gruppeterapien møde andre, der kæmper med det samme som dig, har prøvet det samme og kan give dig ideer til, hvad du kan gøre, når det er svært. Måske en anden sætter ord på noget, du aldrig før har opdaget hos dig selv. Gruppen er også et sted, hvor du kan erfare, at der er områder, hvor du reagerer forskelligt fra andre, og der er områder, hvor du har det nøjagtigt på samme måde.

Det er kun dig, der ved, hvad der skal til, for at du kan komme til at trives. Derfor sætter vi mål for gruppeterapien, så du arbejder frem mod at få det bedre på din måde.

Der er selvfølgelig tavshedspligt i gruppen, når vi arbejder med gruppeterapi i København for unge. Som din gruppeterapeut er det min opgave, at sikre, at det er godt og trygt at være i gruppen og at du arbejder frem mod de mål, du har sat sig.

Inden opstart vil du blive inviteret til en forsamtale. Hvis du er har spørgsmål til gruppeterapi forløb hos mig, er du altid meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale.

Book en tid nu